Vil du være en del af et fagligt stærkt team af moms- og skattemedarbejdere?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage med og udvikle dine kompetencer inden for skatte- og momsområdet? Kan du også se det meningsfulde i en stilling, hvor man gør en samfundsnyttig indsats? Er du nysgerrig, struktureret og udviklingsorienteret? Så kan denne stilling være noget for dig.

Udfordrende opgaver i et udviklende miljø
I enheden EV 28 - Skat og moms, der er en del af fagområdet Erhverv, har vi fokus på to hovedområder, udbetalingskontrol af moms samt kontrol og vejledning ved virksomhedsophør. Vi søger nye kolleger til begge opgaver og hvilke du kommer til at løse, afhænger af, hvordan vi kan matche dine ønsker, din profil og vores behov.

Dine opgaver vil bestå af sagsbehandling og kontrol af primært virksomheders skatte- og momsregnskaber. Du får dine egne sager, men løser også opgaver i samarbejde med kolleger i enheden eller andre steder i organisationen. Vi arbejder projektorienteret, og du vil blive tilknyttet et af følgende landsdækkende projekter med medarbejdere fordelt på forskellige adresser.

Projektopgaven udbetalingskontrol af moms, beskæftiger sig med kontrol af momsangivelser, hvor virksomheder eller selskaber skal have udbetalt momsbeløb. Det kan fx være sæsonvariationer, opførelse af nye bygninger, tab på debitorer, investeringer og holdingselskaber der skal kontrolleres.

Projektopgaven ophør af virksomhed beskæftiger sig med de ca. 36.000 virksomhedsophør årligt. Opgaven er at sikre at der sker korrekt afregning af både skat og moms. Fx avance på bygninger og aktiver, korrekt anvendelse af virksomhedsskatteordningen og tilhørende momsmæssige transaktioner. De erfaringer vi får, anvendes til ny vejledning for at gøre det lettere for virksomheder at ophøre.

Arbejdet varierer mellem stor selvstændighed, fordybelse, faglig sparring samt videndeling med dine kolleger. Arbejdsformen er afvekslende med kontrol, både på kontoret og ude i virksomhederne, og du får stor indflydelse på opgaverne og tilrettelæggelsen af din dagligdag.

Velkommen hos EV 28 - Skat og moms
Det er et fagligt stærkt team af nysgerrige, ansvarsbevidste og imødekommende kolleger, du kommer ind i. Vi er fagligt stolte og med god grund, vi er nemlig en vigtig brik i en af Skatteforvaltningens primære opgaver, som er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden.

Vi har af og til travlt, men der er stadig tid til faglig fordybelse. Du vil være omgivet af kolleger, der vil lære fra sig, ligesom vi tænker at du med dine erfaringer og kompetencer også vil lære os noget. Vi har en uformel omgangstone, er en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til balancen mellem arbejds- og familieliv, da vi lægger vægt på, at alle trives i et job, der giver mening.

Vores arbejde har stor samfundsmæssig betydning og vi tilpasser derfor vores opgaver løbende, så de er i trit med den virkelighed, vi lever i. I takt med at du udvikler dig i jobbet, lærer du desuden en masse om erhvervslivets aktører og det samfund, vi er en del af.

Vi har meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og erfaringer og fælles for os er, at vi brænder for at gå i dybden med kontrol og sagsbehandling på moms- og skatteområdet.

Vi holder til i Ringe på Fyn, hvor vi bor i nye lækre lokaler, der ligger tæt på stationen og har gode parkeringsmuligheder.

Din baggrund
Du er stærk på tal og har lyst til og interesse for de mange facetter og udfordringer, som arbejdet giver. Har du det regnskabsmæssige fundament, skal vi nok bygge videre på det.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan naturligvis være indenfor skatte-, momsområdet eller begge. Men også meget gerne indenfor regnskab eller revision.

Måske har du allerede erfaringer fra en revisionsvirksomhed eller en større virksomheds regnskabsfunktion. Det kan naturligvis også være fra Skatteforvaltningen eller tilsvarende og har du praktisk erfaring med sagsbehandling, samt revision og kontrol af virksomheders moms- og skatteregnskaber, er det naturligvis et plus.

Vi forventer desuden, at du som sagsbehandler bliver i stand til at:

  • løse komplicerede problemstillinger med tiden
  • vurdere, hvornår en sag er tilstrækkeligt belyst
  • skabe et flow i dine sager, prioritere og skære sagerne til
  • kende egne udfordringer og søge hjælp
  • indgå i dialog med virksomhederne og internt i organisationen.
Vi får brug for alle dine faglige kompetencer og erfaringer, sørger for en struktureret oplæring, hvis det er påkrævet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket 'Søg stillingen' hurtigst muligt og senest søndag den 20. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Tiltrædelse 1. november 2023 eller efter aftale. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Dit arbejdssted bliver Bygmestervej 23 A, 5750 Ringe

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kirsten Grønlund Pedersen på 7238 3817.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Ringe, Bygmestervej 23A, 5750 Ringe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170651&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885887

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet