BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en ro, der smitter af på andre? Har du modet til at arbejde relationelt med etikken som afsæt til refleksion? Så er du måske vores nye kollega i Kværndrup.
Hos Autismecenteret Syddanmark arbejder vi ud fra vores fælles kerneopgave:
”Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og meningsfuldt liv.”
Velkommen til Hus A på Kirkevej i Kværndrup
Vi er et højtspecialiseret døgntilbud med 14 pladser. Borgerne er i alderen 29-38 år og flere trives bedst med 1:1 støtte. Alle borgerne har i forskellig grad autisme og udviklingsforstyrrelser, og de har alle brug for vejledning og støtte i forhold til deres sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling. Vores arbejde er kendetegnet ved at være konfliktnedtrappende, og vi har fokus på at møde den enkelte borger på en værdig og anerkendende måde.
En af dine kommende kollegaer fortæller:
”Kirkevejs vigtigste fokus er, at have hvert enkelte borgers livskvalitet som højeste prioritet. Dette højnes via borgerens selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. Det imødekommer vi ved, at borgeren kan komme på tur efte eget ønske. Det kunne fx være en tur til Christiansminde, tage ud at spise eller komme ud og høre noget musik”
Vi samarbejder desuden med Hus C og Værkstedet, som er beliggende på samme matrikel. De fleste af borgerne har et dagtilbud på vores interne dagbeskæftigelse.
Derudover har vi et tæt samarbejde med borgernes pårørende og andre relevante samarbejdspartnere.
Vi tilbyder dig:
- Et stærkt fagligt miljø med en høj grad af specialisering
- Et center, hvor der er fokus på faglig udvikling og mulighed for supervision
- Faglige temadage, møder og sparring
- Introdage, hvor du får en grundig introduktion til arbejdet
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- En ledelse og omgangstone, der er præget af synlighed og anerkendelse
- Løn og ansættelse efter overenskomst
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut
- Kan tage afsæt i ressourcer og udviklingsmuligheder med fokus på borgerens drømme og håb
- Kan hjælpe borgeren med at træffe valg på egne præmisser
- Kan spotte udviklingspotentiale, som giver mening og er motiverende for borgeren
- Kan arbejde anerkendende og konfliktnedtrappende
- Har modet til at reflektere over egen praksis
- Kan og vil arbejde for det gode arbejdsmiljø med åbenhed og anerkendelse
- Kan bevare roen i arbejdet med borgeren
- Ser dokumentation som en integreret del af det pædagogiske arbejde
- Er i besiddelse af et gyldigt kørekort
Yderligere information
Stillingen er på 37 timer med opstart hurtigst muligt.
Region Syddanmark har vedtaget en strategi om, at alle stillinger i regionen skal slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning.
Arbejdstiden er som udgangspunkt skiftende i tidsrummet kl. 06.30 til kl. 22.30 og fast hver anden weekend. Der gøres en indsats for at tilrettelægge arbejdstiden, så den harmonerer med privatlivet.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stina Bjergård Arildslund på tlf. 2149 3761.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Ansøgningsfristen er den 18. september 2024.
Vi forventer at afholde samtaler den 27. september 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Autismecenter Syddanmark - Kirkevej, Kirkevej, 5772 Kværndrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107014