Ledig stilling som engageret graver ved idyllisk kirkegård på Fyn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores graver gennem rigtig mange år har besluttet at gå på pension.
Vi søger derfor en graver som er engageret, kan arbejde selvstændigt, møde mennesker både i glæde og i sorg, er imødekommende med empati og loyal, som kan se sig ind i stillingen som graver ved Kværndrup Kirke, Kværndrup Sogn som er ledig pr. 1. september 2024 eller gerne før.
Der er ansat en gravermedhjælper, som du har et tæt samarbejde med samt arbejdstilrettelæggelsen for.
Af arbejdsopgaver kan nævnes:
• Varetagelse af og ansvarlig for kirkegårdens anlæggelse
• Vedligeholdelse af gravsteder og øvrige arealer ved og omkring kirken, herunder plantning af blomster og grandækning, hækklipning og studsning/beskæring af træer samt græsslåning
• Arealer ved præstegården
• Rengøring og klargøring af kirke til gudstjenester, handlinger, koncerter m.v.
• Kirketjeneste ved kirkelige handlinger samt arrangementer
• Kirkegårdsadministration, herunder protokolføring, udskrivning af årlige regninger og udfærdigelse af pasningsaftaler og gravstedsbreve
• Kontakt med samarbejdspartnere, herunder i forbindelse med begravelse og bisættelse

Profil vi søger:
• Er socialt indstillet og er god til at samarbejde og tale med bl.a. besøgende på kirkegården samt samarbejdsparter
• Har forståelse og respekt for folkekirkens værdier og traditioner
• Selvstændig og samarbejdsorienteret og med interesses for kirkegårdsarbejdet
• God til at overholde deadlines
• Er fortrolig med anvendelse af IT systemer
• Har lyst til at indgå konstruktivt og fleksibelt i samarbejdet med kollegaer og menighedsråd
• Er indstillet på at der er kirketjeneste søn- og helligdage, der er friweekend 2 gange pr. kvartal
• Er indstillet på at gennemføre 5 ugers obligatorisk graveruddannelse i løbet af de første 2 års ansættelse
• Kørekort

Vi kan tilbyde:

• En rar arbejdsplads med flere gode kollegaer
• Et arbejde med en masse frisk luft og frihed til selv at planlægge arbejdet
• Frihed under ansvar
• Flot og hyggelig kirkegård midt på Fyn
• Plads til både tradition og fornyelse
• Mulighed for uddannelse
• Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.

Stillingen er under opmåling, og ansættelse sker foreløbig på 30 timer pr. uge med mulighed for forøgelse af timetal når opmålingen foreligger.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre menighedsråd.

Ansættelse sker ved Kværndrup Sogns Menighedsråd, beliggende Svendborgvej 36, 5772 Kværndrup.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau i nutidskroner (incl. rådighedstillæg) og ved ansættelse på 30/37 er 23.958 kr. månedligt hvis du ikke har gartner uddannelse, og 24.474 kr. månedligt hvis du har gartner uddannelse.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Katrine Bidstrup på telefonnummer 30702773 eller graver Anna på telefonnummer 62271855.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7688fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest tirsdag d. 9. juli 2024..
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i ultimo uge 29 og primo uge 30.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KVÆRNDRUP MENIGHEDSRÅD, Kirkevej, 5772 Kværndrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072736

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet