Vi søger en ergoterapeut til aktivitets- og samværstilbuddet på Kirkevej i Kværndrup. Vil du være med til at hjælpe borgere med autisme på en måde, som styrker deres selvbestemmelse og livskvalitet. Så har vi helt sikkert drømmejobbet til dig. Og bare rolig – vi sørger for, at du bliver godt klædt på til dine nye, spændende opgaver. Lyder det som noget for dig?
Det er ikke afgørende at du har erfaring i arbejdet med autisme. Vi klæder alle nyansatte på igennem vores interne autismeuddannelse.
Kirkevej er en del af Autismecenter Syddanmark, som er et regionstilbud, og ligger i naturskønne omgivelser ved siden af en boldbane og et skovområde. I naturen finder vi ro og velvære.
Aktivitets- og samværstilbuddet har 16 borgere indskrevet, som kommer fra henholdsvis Hus A og Hus C på Kirkevej. Her tilbydes borgerne aktiviteter og samvær tilpasset den enkelte.
Borgerne kan være udad reagerende og have selvskadende adfærd og en del af dem trives bedst i 1:1 støtte. Alle har brug for guidning i forhold til deres sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling. Borgerne er i alderen 22-34 år. Vi samarbejder tæt med Hus A og Hus C, som er beliggende på samme matrikel.
Kerneopgaven:
"Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv”.
Med 20 borgere og ca. 85 ansatte er vi et sted, hvor der er masser af liv og sjov, fordelt på flere afdelinger med forskellige støttebehov.
Og ja, vi arbejder målrettet med delmål. Men ingen grund til stress, vi dokumenterer dem i Nexus, som er et journalsystem til borgerne, så hvis du er lidt af en CTRL-Alt-Delete mester med superkræfter i fagsystemer, så er vi allerede imponerede.
Den ledige stilling
Vi ønsker at skærpe fokus på det tværprofessionelle arbejde omkring borgerne og søger en ergoterapeut til aktivitets- og samværstilbuddet. Stillingen er på 37 timer og arbejdstiden ligger primært i hverdagene i tidsrummet kl. 7-16, og med arbejde i Hus C hver 4. weekend – her er det både morgen og aftenarbejde.
Hvem er du?
En superkompetent Ergoterapeut.
Vi ser gerne, at du har en faglig funderet tilgang.
Du er den type der altid møder mennesker med et smil, nysgerrighed og en kæmpe portion tålmodighed.
Derudover kan du arbejde struktureret og nærværende og du har en evne til, at bevare overblikket, selv når det hele kører i højeste gear.
Du kan håndtere personlig pleje og borgernes individuelle støttebehov med et roligt smit på læben – for det er en naturlig del, af arbejdet.
Borgerne vil sætte stor pris på, at du har et kørekort.
Særlige Opgaver i stillingen
Den ergoterapeutiske opgave kræver, at du har en professionel tilgang, og kan være nærværende i kontakten med den enkelte borger, dette for at skabe en god relation:
- Planlægning og gennemførsel af aktiviteter, der forener din faglighed med borgernes ønsker og
behov
- Relevante screeninger af borgeren, sanseprofiler
- Undervisning og oplæring af kollegaer
- Medansvarlig for prioritering, tilrettelæggelse og udførsel af den ergoterapeutiske indsats.
Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst (så ingen overraskelser der).
Du får en udførlig introplan, så du ikke bliver kastet ud på dybt vand fra dag ét – vi holder dig i hånden (ikke bogstaveligt).
Og vi indhenter selvfølgelig straffeattest.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Wilkens på tlf. 2467 6126 eller på mail rikke.greve.wilkens@rsyd.dk.
Din ansøgning skal indeholde fyldestgørende CV og relevante bilag.
Ansøgningsfrist er den 19. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. januar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
”Region Syddanmark har vedtaget en strategi om, at alle stillinger i regionen skal slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning.”
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Autismecenter Syddanmark - Kirkevej, Kirkevej, 5772 Kværndrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/17342261-bd48-4cda-91c7-0bf9da46c66e