BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog søges til Landsbyordningen Tre Ege Skolen, Børnehuset Oasen pr. 01.09.24
Vi søger en engageret og initiativrig pædagog til børnehuset på op til 37 t/u. Timetal kan aftales nærmere med ansøger. Børnehuset Oasen er en del af Landsbyordning Tre Ege Skolen. Vi har ca. 50 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.
Børnehuset Oasen holder til i et stort træhus på knap 500m2, som er nyindrettet med lyse og spændende farver. Huset ligger på en 10.000 m2 naturgrund, som byder på mange legemuligheder og udfordringer.
Vi har en tæt tilknytning til skolen, Afd. Kværndrup, der er en del af Landsbyordningen. I samarbejdet er vi optaget af at skabe gode overgange i børnenes liv. Vi arbejder aktivt med at skabe tryghed og tilknytning børn og voksne imellem, hvilket er grobunden for gode og sunde fællesskaber livet igennem.
I Tre Ege har vi i 2024 igangsat en udviklingsproces, hvor vi ønsker at arbejde med og opbygge et fælles fundament og børnesyn, og hvor der er en tydelig sammenhæng med dette i vores tilgang og praksis. I denne proces finder vi inspiration fra Nest, hvor vi søger at tage udgangspunkt i en fællesskabende pædagogik med et fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling. Vi ønsker at skabe en vi-kultur, hvor vi blandt andet anser børn for at være mere ens end forskellige, og derfor bør organisere os, så børn udvikler sig i fællesskab med andre.
Dagligdagen er planlagt og tilrettelagt, hvor vi arbejder med stor forudsigelighed og genkendelighed for børnene. Personalegruppen samarbejder om at tilrettelægge aktiviteter både internt og på tværs af grupperne. Børnene er dagligt inddelt i mindre fordybelsesgrupper, der tager udgangspunkt i børnenes individuelle udviklingsbehov.
Vi ønsker en pædagog, som er igangsætter, og som er katalysator for et alsidigt læringsmiljø, samt kan arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Stillingen kræver, at du har sans for at organisere og strukturere praksis, så alle børn kan være med i fællesskabet.
I dit ansættelsesforhold kan du forvente, at du vil skulle tage andel i at løse følgende opgaver:
- Planlægning og udførelse af aktiviteter tilpasset børnegruppens behov.
- Skriftligt arbejde ved indsatsplaner, statusrapporter, pædagogisk dokumentation m.m.
- Deltagelse ved faglige møder vedr. børn i samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartner.
- Deltagelse ved arrangementer og faglige møder, der ligger udenfor almen åbningstid.
Du vil blive budt velkommen af en glad og velfungerende personalegruppe, læringslystne og nysgerrige børn, samt en engageret forældrekreds og bestyrelse.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 25.06.2024. Samtaler forventes at blive afholdt mandag den 05.08.2024 på Afd. Kværndrup, Kirkevej 3, 5772 Kværndrup
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Ved spørgsmål eller behov for at lave aftale om besøg kontakt afdelingsleder Signe Groth Rasmussen på tlf. 72534671.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faaborg-Midtfyn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Kirkevej 3, 5772 Kværndrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063946