Bliv en del af vikarpuljen på kommunalt botilbud for sindslidende i Faaborg-Midtfyn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ved at uddanne dig til sygeplejerske eller er sygeplejerske eller social – og sundhedsassistent så er muligheden for at blive en del af vores vikarpulje.

Vi er et kommunalt botilbud for voksne med en sindslidelse, som for en kortere eller længere periode står i en svær livssituation, hvor psykiske problemer og sårbarhed kræver en særlig støtte og omsorg.
Vores ambition er at tilrettelægge det bedst mulige forløb for den enkelte beboer med henblik på udvikling mod recovery. Vi arbejder ud fra viden om, at mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig og denne proces er individuel og skal styres af beboeren selv. Vi arbejder bl.a. med Åben Dialog samtaler, som tilgang til samarbejdet med beboerne og deres netværk. Vi ønsker en kultur der er præget af, at vi har en positiv tilgang til og tro på beboernes forandringspotentiale.
Personalegruppen er tværfagligt sammensat. Vi tror på, at når forskellige faggrupper byder ind med hver deres faglighed, så lykkes vi bedre. Høj faglig kvalitet og faglig udvikling i fællesskab er vigtigt for os.

Vi ønsker at invitere dig ind i et hus, der på en og samme gang sikrer den daglige drift, med kendte rutiner og genkendelige strukturer, men også med mod på at udvikle nye og anderledes måder at løse kerneopgaven på. Vi sætter stor pris på en afslappet og humoristisk tone og løfter i fællesskab de praktiske opgaver, som det kræver at drifte et Botilbud.
Om jobbet:  Vi vil gerne at alle medarbejdere i tilbuddet arbejder med meningsskabende aktiviteter og tilbyder støtte til at den enkelte beboer kan mestre hverdagslivet.  Derudover er der varetagelse af mere specifikke opgaver med afsæt i egen monofaglighed.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • At medvirke til, at tilbuddet lever op til Servicelovens intentioner, FMK’ s målsætninger og værdigrundlag.
  • At varetage de daglige praktiske funktioner i tilbuddet, der kan være alt fra medicinhåndtering, madlavning med beboer til følgeskab til aftale med læge, eller en tur i den lokale brugs.
  • At planlægge og koordinere opgaverne i samarbejde med kollegerne samt være medvirkende til, at beslutninger formidles og udføres i praksis.
  • At bidrage til et konstruktivt samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
  • At støtte op om nye ideer og tiltag, som kan udvikle tilbuddet og medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • At overholde instrukser og arbejdsgange udpeget af ledelsen, fx medicininstruks, reglerne for magtanvendelse, etc.

Om dig:
  • Du er er i gang med at uddanne dig til sygeplejerske eller er sygeplejerske/social – og sundhedsassistent.
  • Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med recovery-orienterede, dialogiske og netværksorienterede tilgange.
  • Du kan kombinere sygeplejefaglige udredninger, pleje, praktisk hjælp, omsorg og medicinpædagogik med respekt, tillid og håb om udvikling.
  • Du brænder for at udvikle og ajourfører din fagspecifikke viden og implementerer den i husets sundhedsfaglige og pædagogiske mål og metoder, og vil anvende din faglighed til at hjælpe beboerne med at skabe mening og sammenhænge mellem psykiske problemer og deres levede liv.
  • Du har evnen til at indgå i relationer og kan skabe positive relationer til beboerne, pårørende og samarbejdspartnere, fordi du er nærværende og troværdig i kontakten med andre.
  • Du arbejder med beboerne i centrum på en måde, så beboerne får størst mulig indflydelse og kontrol i eget liv.
     
Vi kan tilbyde dig:
  • Introduktion, der tilrettelægges efter dine behov.
  • At blive en del af en personalegruppe med engagerede, fagligt ambitiøse kollegaer som har stort ansvar og medindflydelse på løsningen af kerneopgaven.
  • En beboergruppe med stor forskellighed, der har individuelle behov for støtte og hjælp til at klare dagligdagen.
  • En nærværende og involverende ledelseskultur med fokus på det gode arbejdsmiljø og høj trivsel i hverdagen.
I tilknytning til Botilbud Toften findes kommunens socialpsykiatriske akuttilbud, Akuttilbud Faaborg-Midtfyn. Akutfunktionen er en integreret funktion for alle Toftens medarbejdere. Akut-tilbuddet er døgnåbent og tilbyder både samtaler og overnatning.
Botilbud Toften er en del af Døgnpsykiatri og Rusmiddel i Faaborg-Midtfyn Kommune, som desuden består af Botilbud Korinth og rusmiddelcenteret.  Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn kommune på www.fmk.dk

Løn og ansættelse:
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation, og vil afspejle stillingens funktioner og dine kompetencer. Der vil blive indhentet en udvidet straffeattest inden ansættelse.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Britt Krull på tlf.72535705 
Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 27.08.24
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag i uge 36.
Stillingsopslaget kan ses på kommunens hjemmeside www.fmk.dk.



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faaborg-Midtfyn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Toften 1, 5772 Kværndrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081186

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet